Knækkede og flækkede tænder


Tænderne kan knække, hvis belastningen er for stor for tanden eller en fyldning lagt i tanden i forvejen. En sten i et stykke brød kan nemt knække en rask tand. Fyldningerne kan også knække, hvis for eksempel der kommer karies (et hul) under fyldningen eller man tygger på noget hårdt, og belastningen er stærkere end limen, man bruger til at lime fyldningen på plads med eller den resterende tanddel som støtter fyldningen.

 

Hvordan behandler man en knækket tand?


Det kommer an på, hvor meget du har tilbage af din egen tand. Man skal altid vælge plastfyldninger så vidt muligt. Hvis en plastfyldning ikke kan holde længe, fordi den er alt for stor, så skal man overveje for eksempel en tandkrone ovenpå. Risikoen for fremtidige frakturer og knæk vil du blive oplyst om efter endt plastbehandling. Hvis din tand er flækket dybt ned til nerven (pulpa) midt i tanden, skal man rodbehandle tanden først. Kun bagefter kan man opbygge den igen med plast og/eller en tandkrone.

 

Hvor meget koster det, at få lavet en knækket tand?


Hvis tanden har mistet en eller to vægge/overflader, så skal den have en plastfyldning. Man betaler for fyldningen og evt. bedøvelse. Prisen er afhængig af, hvilken tand der skal behandles, og hvor stor en fyldning der skal laves.

En lille fyldning i en fortand uden bedøvelse koster mindre end 400 kr.
En stor fyldning i en kindtand med bedøvelse kan nemt løbe op i 1.200 kr. - 1.500 kr. Der er mange kombinationer, derfor skal hver enkelt sag vurderes individuelt. Vi giver gerne et prisoverslag på behandling af din knækkede tand, hvis du booker en tid eller aftaler en telefonisk.

 

Min fyldning er knækket. Hvor længe skulle den have holdt?


Hvor længe en fyldning holder, og hvornår den skal skiftes, er et spørgsmål som er undersøgt meget. Som gennemsnit holder en plastfyldning 7-8 år. Dvs. mange holder 7-8 år, men en del kun 3-4 og andre 10-12 år. Den hyppigste årsag til at en fyldning skal skiftes for tidligt eller skal laves om er carieshul under fyldningen eller at fyldningen knækker på grund af overbelastning. 

Det betyder, at der for eksempel er ellers veludførte fyldninger, som desværre får caries igen efter kun 2-3 år pga. ikke helt perfekt mundhygiejne. (Så skal man skifte fyldningen efter måske kun 3 år.) Men det betyder også, at der er fyldninger, som kan holde 10-15 år, typisk hvis der er nok tand tilbage til at holde fyldningen stabil, eller på en mindre belastet overflade, samt hvis man holder munden perfekt ren. Husk på, at en fyldning er en reparation. Man kan ikke forvente, at den vil holde lige så længe som vores egen tand ville kunne, og en stor fyldning kan ikke klare lige så meget som din egen raske emalje/tand.

 

Hvad med sølvfyldninger? Skal de skiftes?


Det kommer an på, om du kan mærke noget i tanden, som har sølvfyldning (amalgam). Hvis den er øm ved tygning eller isner, hvis man kan se revner i tanden ved sølvfyldningen eller sølvfyldningen er utæt eller der er carieshul ved siden af, så skal man have den skiftet. Det er altid en individuel vurdering. Man må ikke skifte en sølv-/amalgamfyldning bare for at få den skiftet.

 

Kan en sølvfyldning knække min tand?


Teoretisk set, ja. Desværre er der altid en risiko for at en revne gemme sig under fyldningen i bunden af tanden, som ikke kan ses klinisk med spejlet eller på røntgen. Derfor kan du som patient bede om at få skiftet en sølvfyldning på trods af, at din tandlæge ikke kan se tegn på, at der er behov for det. Din tandlæge kan kun anbefale skiftning, hvis han kan se noget.

 

Skal min knækkede tand repareres med fyldning eller med en tandkrone?


Det kommer an på, hvor meget af tanden der er tilbage. Tænderne har 5 overflader. 4 overflader kan man kalde vægge. Som udgangspunkt (baseret på anbefalinger hørt på Årskursus 2016) skal plast være det primære valg, hvis der er minimum 2 vægge ud af 4 tilbage. Hvis der er mindre end 2 vægge tilbage, så skal man overveje en indlæg, delkrone eller krone.

Skal min flækkede tand have en stift i for at stabilisere fyldningen, jeg får i?


Hvis skaden er så stort, at der kun er en tand-væg tilbage, som er mindre end 4 mm., eller der ingen vægge er tilbage, så kan man forsøge at bygge tanden op med en stift og plast. I dette tilfælde skal tanden også rodbehandles og have krone på. Kun en tand med stærk nok rod/rødder kan få stift i.