Hvad er tandpine?


Tandpine stammer i langt de fleste tilfælde fra et hul eller en betændelse i tanden, som irriterer nerven i tanden eller rundt om tanden i knoglen. Se venligst teksten på siderne om ”huller i tænderne” og ”rodbehandling”.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har tandpine?


Du skal straks kontakte os. Hvis du ringer og snakker med os, har vi mulighed for at vurdere hvad der skal laves, og om det kan vente eller ej. Hvis du har en stærk tandpine, vil du få en tid samme dag, hvis du ringer tidlig på dagen, ellers senest dagen efter. Hvis du kommer langvejs fra eller ikke har mulighed for at møde op på klinikken, så kan vi, hvis det er nødvendigt, give dig medicin (eksempelvis smertestillende) på elektronisk recept.

 

Hvad koster en "akuttid"?


Du skal kun betale for, hvad der skal laves. Et røntgenbillede er oftest nødvendigt for at vurdere, hvilken behandling du har brug for. Hvis der ikke laves andet, eller der ikke er behov for behandling, skal man betale for en konsultation (255-450 kr.) samt for røntgenbilledet (141 kr.). Hvis der er behov for behandling af tanden, oplyses prisen inden behandlingen påbegyndes.